Forside Kontakt Nyhedsbrev Links
Udskriv

Ældre fjernvarmeanlæg har ofte termostaten siddende på returløbet fra radiatoren, og termostaten føler på vandtemperaturen fra radiatoren. Sådan en ventil kaldes en returtermostat og er især velegnet, hvor der er kubikmeter-afregning (m3 ).

 

Returtermostaten sørger for en konstant temperatur på fjernvarmevandet, når dette har passeret gennem radiatoren. Returtermostater udnytter kun i ringe grad gratis varme fra solen, lamper, TV m.v.

Returtermostaten skal jævnligt indstilles i takt med vejrets ændringer, og man skal huske at stille på alle termostater i samme rum.

 


Indstilling af returtermostaten

Føleren på returtermostaten registrerer vandtemperaturen i radiatoren og må godt sidde bag et gardin eller lignende. Når man åbner for ventilen, løber der straks en del vand igennem, og dette kan ofte høres. Efter kort tid har vandet nået den nye indstillede temperatur, og herefter løber det roligt og lydløst igen.

 

Brug et godt termometer, når du skal indstille termostaten. Du skal placere termometret på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

Stil termometret i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Stil derefter termostaten lidt op eller ned, indtil den ønskede temperatur er fundet.
 

Åderupvej 22-24 . 4700 Næstved . info@naestved-varme.dk . CVR 69995713
Tlf. 55 72 56 65 . Kontortid: Mandag-torsdag 9-15 og fredag 9-13